Hvad er spørgsmålet?
Spørgsmålet er: Hvor kan jeg gå på opdagelse i kristendommens forunderlige verden?
Og svaret er nyskabelsen KURS.
KURS står for KristendomsUndervisning i Roskilde Stift og vil bugte sig imellem et skatkammer af bibelske grundfortællinger, kirkehistoriens vingesus og etiske dilemmaer.
NB: Menighedsrådsmedlemmer og ansatte i kirken kan søge deres lokale kirkekasse om betaling for deltagelse på KURS Akademiet og KURS Saloner.


KURS Saloner: På højskolemanér med oplæg, samtale og fællessang over en bid mad. Gå på opdagelse i kristendommen med afsæt i aktuelle emner som ’Krig’, ’Koranloven’ & ’Din næste’. Det sker i Jystrup nord for Ringsted over 4 torsdagsaftener kl. 17.30-21.00 (12.9, 26.9, 24.10, 7.11).
At spise sammen er godt, så KURS Saloner indrammes naturligvis af lækker mad tilberedt af kokken Rasmus Ryborg fra ’LUNCH and other stories’.
Der er 60 pladser – og billetsalget er startet!
Program for KURS Saloner


KURS Akademi: Tid og rum til fordybelse over 8 lørdage med undervisning, grundkildelæsninger og faglige samtaler.
Det sker i Klostermarkskirken i Ringsted fra kl. 9-15.
Over otte lørdage tager vi livtag med de klassiske teologiske discipliner: Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente, Kirkehistorie, Etik og Dogmatik.
Datoerne er 14.9.2024 - 5.10.2024 - 26.10.2024 - 16.11.2024 - 18.1.2025 - 8.2.2025 - 1.3.2025 - 22.3.2025.
At spise sammen er godt, så KURS Akademiet indrammes naturligvis af lækker mad tilberedt af kokken Rasmus Ryborg fra ’LUNCH and other stories’.
Der er 30 pladser – og billetsalget er startet!
Program for KURS Akademiet