En stilling som beredskabspræst i Aalborg Stift er ledig. Det er en forudsætning, at man er ansat som præst i stiftet.

Biskoppen fastsætter i et regulativ de nærmere bestemmelser for funktionen som beredskabspræst.
Beredskabspræster skal gennemføre en grundlæggende uddannelse med følgende indhold:
1. Kendskab til den civile sektors beredskab, herunder gennemgang af redningsberedskabets opgaver og opbygning, forskellige former for katastrofesituationer, forholdene på et skadested, kommando og kommunikationsstrukturer, politiets rolle m.v.
2. Kendskab til katastrofepsykologi.
3. Kendskab til katastrofens teologiske problematikker, såsom lidelsens problem og sjælesorg, liturgi m.v.
4. Kendskab til førstehjælp.
Honorering af funktionen sker med et årligt pensionsgivende funktionstillæg på 12.500 kr. årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012), svarende til kr. 13.790,45 årligt.
Eventuelle spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til sognepræst/ledende beredskabspræst Henrik Busk Rasmussen på tlf.nr. 23391047.
Der gøres opmærksom på, at beredskabspræster skal sikkerhedsgodkendes.
Ansøgning sendes til Biskoppen over Aalborg Stift, Thulebakken 1, 9000 Aalborg, via e-mail til: KMAAL-ANSOEGNING@KM.DK.
Ansøgninger skal være biskoppen i hænde senest den 27.maj kl.15.00.