Vi har dags dato (den 2. maj 2023) modtaget det vedhæftede cirkulære om regulering af tjenesteboliger fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen:
Det fremgår af cirkulærets punkt 2 at brugere af tjeneste- og lejeboliger inden den 1. maj 2023 skal have meddelelse om reguleringen af boligbidraget, for at det forhøjede bidrag kan få virkning fra 1. august 2023.
Da vi imidlertid først har modtaget besked om udstedelsen af cirkulæret fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i dag (den 2. maj 2023), vil reguleringen af boligbidrag først kunne nå at træde i kraft med virkning fra den 1. september 2023.
Vi har ligeledes i dag modtaget det vedhæftede cirkulære om regulering af sats for boligopvarmning pr. 1. april 2023:
Satsen for opvarmningen af boligen og levering af varmt vand sættes op pr. 1. april 2023 fra kr. 162,00 pr. nettokvadratmeter til kr. 180,00 pr. nettokvadratmeter.
Der sker efterregulering af varmebidrag tilbage til 1. april 2023 på den løn, som udbetales ultimo maj måned 2023.
Med venlig hilsen
Fællesfondsløncentret