Eliaskirken på Vesterbro sparker Menighedsrådsvalget 2024 i gang med en paneldebat, hvor fremtrædende kirkelige aktører vil diskutere, hvordan vi kan få folk til at stille op til menighedsrådene samt stemme til menighedsrådsvalget.

Hvorfor er der så lidt interesse for Menighedsrådsvalget?
Som medlem af et menighedsråd får man direkte indflydelse på, hvordan kirkens ressourcer skal bruges lokalt samt i hvilken retning ens lokale kirke skal bevæge sig. Alligevel er det kun få der stille op. Hvorfor er det sådan?
Onsdag d. 24. april kl. 16:00 - 18:00 bliver disse og andre spørgsmål diskuteret ved en paneldebat i Eliaskirken på Vesterbro i København.
I forlængelse af kirkeministeriets seneste rapport om arbejdsmiljøet i folkekirken vil vi også diskutere, om menighedsrådene har de bedste rammer, arbejdsforhold og forudsætninger for at styrke den enkelte kirkes liv og vækst. Det vil være muligt at stille spørgsmål til paneldeltagerne.
Panel:
- Helle Bonnesen, kirkeordfører (K)
- Theresa Berg Andersen, kirkeordfører (SF)
- Johannes Gregers Jensen, domprovst over Københavns Stift
- Anton Pihl, formand for Landsforeningen af Menighedsråd
- Katrine Bjørn Andersen, præst og bestyrelsesmedlem i Præsteforeningen
- Sophie Juel, provst i Frederiksværk Provsti
- Ulla Morre Bidstrup, uddannelses- og afdelingsleder i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i København
- Camilla Sløk, ph.d. i teologi og lektor i offentlig ledelse ved CBS
Ordstyrer: William Salicath, præst Eliaskirken
Tid: Onsdag d. 24. april kl. 16-18
Sted: Eliaskirken, Vesterbros Torv, Vesterbrogade 49, 1620 København V
Ingen tilmelding nødvendig.
