Orientering om konsulentrunder i Aalborg Stift 2024

Kære menighedsråd i Aalborg Stift

Aalborg Stift vil igen i 2024 udbyde 8 konsulentrunder, hvor I mulighed for at få et besøg af stiftets konsulenter til en drøftelse af jeres byggesag.

Der vil blive afholdt konsulentrunder på følgende datoer:

  • Første kvartal: 13. februar 2024 og 19. marts 2024
  • Andet kvartal: 18. april 2024 og 14. maj 2024
  • Tredje kvartal: 11. og 12. september 2024
  • Fjerde kvartal: 8. og 9. oktober 2024

I konsulentrunder deltager den kgl. bygningsinspektør og Nationalmuseet altid. De deltager uden omkostninger for menighedsrådet. Andre konsulenter som f.eks. kirkegårdskonsulenten og Kirkeministeriets varme-, klima- og energikonsulent deltager, når det er relevant, og deres deltagelse skal menighedsrådet betale for.

I vil kunne tilmelde jer de første konsulentrunder i februar og marts 2024 fra begyndelsen af december 2023. Tilmeldingslinket vil blive delt her på Folkekirkens Intranet.

Vi vil gøre alt hvad vi kan for at tilrettelægge konsulentrunden således, at alle de menighedsråd som måtte tilmelde sig, også får en plads på runden. Dog kan det ske, at der ikke er plads til alle menighedsråd på denne runde eller geografiske forhold som gør, at nogle menighedsråd må vente til næste konsulentrunde. Vi håber på jeres forståelse herfor.

Hvis I har spørgsmål til konsulentrunderne, er I velkomne til at kontakte Aalborg Stiftsadministration på telefon 98 18 80 88 eller via e-mail: kmaal@km.dk.