Formålet for den nye politik er en ansvarlig og effektiv forvaltning af stiftsmidlerne. Centralt er nye varslingsregler og klare prioriteringer.
Af Ulla Haahr
I Københavns Stift er der rift om at få lov til at optage lån i kirke- og præsteembedekapitalerne, de såkaldte stiftsmidler. Menighedsrådene i Københavns Stift har et samlet indestående på ca. 100 mio. kr., men behovet for at kunne låne midler er langt større. Derfor har stiftsrådet vedtaget en ny politik for lån og frigivelse, som skal tydeliggøre hvad menighedsrådene kan forvente ift. optagelse af lån og frigivelse af egne midler.
”Formålet er at sætte i system, hvordan vi kan udnytte pengene bedst muligt,” siger Torben Stærgaard, der som medlem af stiftsrådet har været med til at udvikle den nye politik. Det er nemlig stiftsrådets ansvar at bestyre midlerne.
Regler for varsling
Stiftsmidlerne består bl.a. af gravstedskapitaler (engangsvederlag for gravstedsvedligeholdelse) og salgssummer fra salg af fast ejendom, som menighedsrådene er forpligtede til at placere hos stifternes kapitalforvaltning – og som de så kan få frigivet, når man beder om det. Indtil da kan pengene lånes ud til andre sogne, der har brug for kapital.
En ny varslingsordning betyder, at menighedsråd, der ønsker at få frigivet deres egne penge, i god tid skal give besked. På den måde kan pengene lånes effektiv ud indtil da. Varslingsfristen for beløb op til 1 mio. kroner er 6 måneder, og for beløb større end 1 mio. kr. er fristen på 12 måneder.
Klare prioriteringer
Den nye lånepolitik betyder også, at det fremover bliver nemmere for sognene at vide på forhånd, om man har gode muligheder for at få bevilliget et lån, for det fremgår af en ny prioriteringsliste.
”Stiftsrådet vil ganske enkelt prioritere at låne til dem, der har de største behov. Højt på listen er, hvis en skade på en bygning kan betyde, at bygningens tilstand bliver forværret. Fx et hul i taget”, forklarer Torben Stærgaard. Man vil også kunne låne penge til projekter, der bidrager til den grønne omstilling, men altså kun hvis der er midler til det, understreger han.
Andre lånemuligheder
Men som sagt er stiftsmidlerne begrænsede. Heldigvis er der andre muligheder for at låne penge. Og derfor er det også blevet en del af lånepolitikken at vise dette:
”Stiftsrådet vil fremover være tydelig med at henvise til andre lånemuligheder, så det vil blive lettere for sognene at gå andre veje, hvis de får et afslag på en ansøgning om et lån. Det kan være lån i et andet stift, realkreditlån, eller en midlertidig omprioritering i et provsti, hvor et andet sogn i provstiet har en opsparing til fx et nyt byggeri men ikke har brug for pengene endnu. Igen så handler det om at få pengene ud at leve mest effektivt,” siger Torben Stærgaard.
Den nye lånepolitik findes her: https://www.kobenhavnsstift.dk/om-koebenhavns-stift/aarsrapporter-og-oekonomi/politik-for-laan-i-stiftsmidlerne-samt-frigivelse-heraf-i-koebenhavns-stift
SE PRIORITERINGSLISTEN HER:
- Projekter der har til formål at opfylde krav i lovgivning, herunder efterlevelse af myndighedspåbud og lignende.
- Istandsættelse af bygningers ydre skal (klimaskærm) med henblik på at sikre, at allerede opståede skader ikke yderligere forværres. Henholdsvis afhjælpning af pludseligt opståede skader på vigtige tekniske installationer m.v.
- . Midlertidig finansiering af projekter, som har tilsagn om bevillinger fra fx. Kirkeistandsættelsesordningen m.fl., der først kan udbetales, når et revideret byggeregnskab er afleveret.
- Projekter der har til formål at understøtte den grønne omstilling.
- Projekter der har til formål at forbedre rammerne for det kirkelige liv i sognet og/- eller forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte ved kirken,
- Projekter der har til formål at forbedre rammerne for kirkegårdens bruger og/- eller forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte ved kirkegården.
- Projekter der har til formål at forbedre driftsøkonomien