Invitation: Migrantmenighedernes Domkirketræf 2024

Årets domkirketræf for kristne migrantmenighederne er lige rundt om hjørnet. Domkirketræffet er en enestående mulighed for at få et indblik i de udenlandske, kristne menigheder i Danmark og møde repræsentanter herfra. I år bliver temaet slået an med ordene: Derfor er vi her: Historie, visioner og aktuelle udfordringer.

Et billede af Vor Frue Kirke i København i frøperspektiv med statuen af Moses i forgrunden

Migrantmenighedernes Domkirketræf 2024

Tid: Onsdag d. 25. september kl. 2024, kl. 17:00
Sted: Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke, Nørregade 8, 1165 København K (Indgang fra Fiolstræde gennem Rotunden)
 

Program:

  • Ankomst (kaffe og te m.m. fra kl. 16:45)
  • Velkomst v. Lars Obel, sognepræst, formand for Stiftsudvalget for Mellemkirkeligt Arbejde og ordstyrer

    Herefter følger musikalske indslag samt taler og bemærkninger fra migrantmenighederne, hilsen fra Den Katolske Kirke i Danmark, hilsen fra stifterne
     
  • Aftensang og bøn (fra ca. kl. 19:30) v/ Pastor Timothy Stewart, International Church of Copenhagen, og Fr. Vasyl Tykhovych, Natalia Pylypenko, violin (Ukraine)

I løbet af domkirketræffet serveres der kaffe/te/frugt/Himbasha (eritreansk festbrød)/Kinesiske månekager m.m.

Ved Migrantmenighedernes Domkirketræf medvirker blandt andre:
Repræsentanter for Folkekirken og Den katolske Kirke i Danmark, migrantpræster og medlemmer af migrantmenigheder og fællesskaber i København, Helsingør og Roskilde Stifter

Tilmelding er ikke påkrævet, men modtages gerne af praktiske hensyn:
Tværkulturelt Center, tlf: 3536 6535, e-mail: info@tvaerkulturelt-center.dk.