Menighedsrådsvalg - Landsforeningen hjælper dig hele vejen

Fra jura til markedsføring. Vi rådgiver og hjælper hele vejen rundt, så tøv ikke med at kontakte os, hvis du har brug for hjælp.

Valget nærmer sig, og i Landsforeningen er vi klar. Du kan altid skrive til vores valgmail valg@menighedsraad.dk Her sidder både valgeksperter, konsulenter og jurister klar til at hjælpe.

Du kan også gå på jagt i valgtemaet her på FIN, der byder på masser af inspiration og  hjælp. 
Temaet finder du her
eller på Landsforeningens hjemmeside

Materialer klar til brug
Her finder du også materialer, du kan se, printe og/eller bestille materiale til valget. Der er både logo og illustrationer, du frit kan anvende i kommunikationen og arbejdet med valget. Du finder også en folder til rekruttering, postkort og plakater til at gøre opmærksom på orienteringsmøde og valgforsamling og inspiration til de lovpligtige annoncer for orienteringsmødet og valgforsamlingen.

Der ligger også en samlet valgvejledning, der hjælper dig igennem hele processen og link til cirkulærer fra Kirkeministeriet.

Oplæg fra valg-workshop
På Landsforeningens hjemmeside kan du finde oplæg fra Landsforeningens valg-workshop, med gode pointer, vigtige datoer og øvelser. Over 2.000 menighedsrådsmedlemmer har deltaget på workshoppen, og der er masser af god inspiration at hente.

Vi følger op
I løbet foråret følger en række webinarer, hvor du kan komme i dybden med forskellige emner, blandt andet rekruttering, orienteringsmøde, annoncering og valgforsamling. Har du været med på valg-workshop, er du automatisk tilmeldt rækken af webinarer, og du behøver ikke foretage dig yderligere. Har du ikke været på workshop, men tænker webinarene er noget for dig, får du mulighed for at tilmelde dig på vores hjemmeside.

Følg også med i Menighedsrådenes Blad. I næste nummer finder du fx information om Orienteringsmødet og en masse idéer til, hvordan du kan invitere og engagere menigheden.

Hold dig ikke tilbage
Kontakt vores valg-hotline på adressen: valg@menighedsraad.dk