Antallet af mennesker der får en demens sygdom er stigende, alene af den grund at vi bliver ældre. Dem der er pårørende, oplever det vi kalder længerevarende sorg og har brug for at møde andre i samme situation. Kirken kan gøre en forskel ved at tilbyde en gruppe under ledelse af en præst, kirke- og kulturmedarbejder eller frivillig, med særlig uddannelse indenfor gruppeledelse og sjælesorg. Hvis du kunne tænke dig, at starte en pårørendegruppe op til demensramte i dit sogn, eller provsti? Og har brug for viden om hvordan man kan lede en pårørendegruppe? Så har vi lavet et kursus til dig!
Program
12.45: Kaffe og kage
13.00-13.45: Demenssygdomme og kommunens konsulenter v/ Betina Lassen, Næstved Kommune
14.00-14.45: Pårørende som hinandens sjælesørgere – hvorfor det er godt at kunne tilbyde pårørendegruppe til demensramte. Indføring i de faser som den pårørende bevæger sig imellem, med eksempler fra pårørende. v/ Lillian Jordan Nielsen
PAUSE
15.15-16.00: Praktisk hvordan – indføring i supervisionsmetode, gruppedynamik og samtaleteknik. Hvad fungerer og hvordan starter man en gruppe op. Der tages udgangspunkt i Bogen ”På vej væk” – pårørendegrupper til demensramte i kirken.
Sted: Skt. Jørgensbjerg sognegård, Møllehusvej 120, 4000 Roskilde.
Tilmelding: Lillian Jordan Nielsen på LSAA@km.dk , tilmeldingsfrist 1/11.
Kursusledere: Bodil Olesen (gerontopædagogisk konsulent Helsingør stift) og Lillian Jordan Nielsen (gerontopædagogisk konsulent Roskilde Stift.)
Målgruppe: præster, KK-medarbejdere og frivillige og er gratis.
Litteratur: Nielsen, Lillian Jordan (2022): På vej væk – Pårørendegrupper til demensramte i kirken.
Kan købes hos Eksistensen.
Betina Lassen er uddannet ergoterapeut i 2001 og har primært arbejdet med mennesker med demens og deres pårørende. Hun arbejder i dag som specialist i demens og psykiatri i Næstved kommune. Lillian Jordan Nielsen er præst og gerontopædagogisk konsulent i Roskilde stift og har flere pårørendegrupper til demensramte og forfatter til bogen På vej væk, som Betina Lassen også har skrevet et kapitel i. Hun har desuden en master i Sjælesorg. Bodil Olesen er præst og gerontopædagogisk konsulent i Helsingør stift.