Kursus for præster: Inspirationsdag om klasseledelse

Husk tilmelding senest 1. september! Kom med til inspirationsdag om, hvordan vi kan lave undervisning, hvor flere konfirmander føler sig set og rummet. Torsdag d. 12. september 2024 kl. 9.30-15.00. 

Dagen afvikles af Charlotte Rørvig Haaber, UCN. Efter denne dag vil der være mulighed for at blive en del af en netværksgruppe.

At lede konfirmander kræver forberedelse og planlægning af det faglige sigte og indhold - men en lige så vigtig forberedelse handler om klasseledelse.

Målet med inspirationsdagen er, at konfirmandundervisere gennem små justeringer i undervisningen kan få flere konfirmander til at føle sig set og rummet.

Det handler ikke om at lave alt om, men at bruge det, du er godt til - aktivt og på nye præmisser.

Dagens program:

Kl. 9.00 Kaffe og rundstykker

Kl. 9.30 Undervisning og øvelser

Kl. 11.30 Frokostpause

Kl. 12.15 Undervisning og øvelser

Kl. 13.15 Kaffe

Kl. 13.30 Opsamling og konkrete planer at gå hjem med, samt oprettelse af netværksgrupper til opfølgning på det, som skal afprøves hjemme

Kl. 15.00 Tak for i dag

Om underviseren:
Charlotte Rørvig Haaber er adjunkt ved Professionshøjskolen UCN, og arbejder med Universal Design for Learning. Et amerikansk rammeværk, hvor der er fokus på læringsforudsætninger.

Hun arbejder meget med metodiske tilgange.

Hør Charlotte Haaber fortælle mere om kurset på Aalborg Stifts hjemmeside her

Sted:
Folkekirkens Hus, Gl. Torv 4, 9000 Aalborg


Parkering: Der er flere parkeringshuse i Aalborg (F.eks. Salling, Friis) og parkering ved 
Gåsepigen. Parkeringsudgift sendes til provstiet.


Tilmelding: Anna Margrethe Dith Dige Saxild, AMSA@km.dk senest 1. september.

——————————————————————

Biskoppens anbefaling:

"Konfirmandundervisningen er en af folkekirkens mest væsentlige opgaver. Det er afgørende, at konfirmanderne mødes med både viden og ordentlighed. Jeg anbefaler meget, at man deltager i denne kursusdag, hvad enten man er ny eller mere erfaren præst. Alle kan vi lære noget om at være i et klasselokale pa en god måde.”

Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen

——————————————————————