Kom til Talk om kirkelige fællesskaber for nydanske unge

Kom til TALK om Global Mission i 2023: ”minoritetsetniske danskere eller unge kristne?” Efter vores to første TALK’s med temaerne: ”White savior eller missionær” og ”Immigrant eller missionær” oplevede vi, at samtalen om Global Mission og dens plads i 2023 først kun lige var begyndt!

Derfor er vi klar med en PART 3!

Denne gang skal vi fokusere på Danmarks kirkelandskab med dets ungdomsfællesskaber, og særligt manglen på multikulturelle kristne fællesskaber. Unge minoritetsetniske danskere kan opleve at mangle et kristent ungdomsfællesskab at blive en del af, fordi de ikke længere føler sig hjemme i deres forældres menighed. Samtidig er mange kristne fællesskaber for danske unge meget homogene, hvilket gør, at de går glip af det gode diversiteten kan medbringe. Vi ønsker at sætte fokus på, at kirkelandskabet i Danmark kan opleves segregeret, og der ikke er så mange multikulturelle fællesskaber. Der vil være et yderst kompetent og spændende panel, der sammen skal dele synspunkter omkring, hvordan unge kristne med forskellig kultur kan eller skal blande sig i fællesskaber med større diversitet? Kan unge etnisk danske kristne finde sammen i fællesskabet med unge kristne minoritetsetniske danskere. Det er nogle af de spørgsmål, vi sammen vil undersøge på denne TALK om global mission.

Kom og vær med til en spændende aften, hvor samtalen vil sætte gang i tankerne om minoritetsetniske danskere eller unge kristne?
Eventet afholdes på engelsk, men der vil være mulighed for oversættelse til dansk.

Oplægsholdere:

Enoch Nshuti, softwareingeniør og ungdomspræst i Church on the Rock (se foto nedenfor). 

Henry Nawl Thang Bik, ungdomsleder i Chin Baptistkirken

Katrine Dahl Mølgaard Andersen,  kommunikations- og diakonimedarbejder i Christianskirken  

Rebecca Karuvalthamby, civilingeniør

Tid: TIRSDAG DEN 25. APRIL 2023 KL. 19.00-21.30

Sted: Gellerup Kirke, Gudrunsvej 88, Aarhus. 

Afholdes af:
- Wycliffe Danmark
- PromissioYouth
- Mission Afrika Youth