Det nye kortværktøj over folkekirkens arealer blev lanceret med taler og oplæg både fysisk og online.

Tirsdag den 5. september lancerede Folkekirkens Grønne Omstilling det nye kortværktøj over folkekirkens arealer.
Åbningen foregik med et fysisk arrangement i Kirkeministeriet med ca. 50 deltagere og knapt 300 tilmeldte på webinardelen. Her kunne man se med, når kirkeminister Louise Schack Elholm og biskop og styregruppeformand Henrik Stubkjær holdt taler, og fire fageksperter holdt korte oplæg med hver deres vinkel på, hvad de mange arealer kan bruges til. Særligt for webinardeltagerne var der herefter en nærmere gennemgang af kortet og funktionerne heri. Et meget vellykket arrangement med mange positive tilbagemeldinger.
Folkekirkens Grønne Omstilling vil gerne sige tak for jeres deltagelse!
Det nye kortværktøj finder du her
Havde du ikke mulighed for at deltage i lanceringen? Du kan gense arrangementet fra Kirkeministeriet og den tekniske gennemgang her.

