Opdatering af ind-og udlånsrenten for stiftsmidler samt rammen for det bindende stiftsbidrag 2025, Aarhus Stift

Kære menighedsråd og provstiudvalg i Aarhus Stift

I henhold til § 23a, stk. 4 i Bekendtgørelse nr. 424 af 19. april 2023 om folkekirkens økonomi har stiftsrådet til opgave på menighedsrådenes vegne at bestyre kirkernes og præsteembedernes kapitaler. 
Med henvisning hertil har Stiftsrådet i Aarhus Stift på møde den 28. februar 2024 fastsat ind- og udlånsrenten for stiftsmidlerne for 2025 således: 

Indlån:          0,25 % p.a.
Udlån:           2,25 % p.a.

Stiftsrådet har desuden fastsat rammen for det bindende stiftsbidrag for 2025 til 6.521.000 kr., hvilket svarer til 0,7% af den kirkelige ligning i stiftets provstier.

Bidragsprocenten er fortsat høj i 2025 pga. Himmelske Dage. 

Oversigt over fordeling af det bindende stiftsbidrag for 2025 fremgår af vedhæftede bilag til højre her for.



Med venlig hilsen 

Inger Lise Øster