Københavns Stifts årlige kommunikationsdag blev afholdt den 5. marts 2024. Her fik stiftets kommunikationsansvarlige mulighed for at lære mere om, hvordan man skaber godt indhold på sociale medier, så kirkernes mange tilbud og aktiviteter præsenteres bedst muligt.
”Jeg vil gerne finde ud af, hvad godt indhold er.”
”Jeg er mere kynisk – jeg vil gerne fedte for algoritmen, så vores indhold får en større udbredelse.”
Sådan lød det blandt andet, da digital rådgiver Katrine Thielke under overskriften Hvordan skriver man den bedste SoMe-tekst? holdt oplæg for de kommunikationsansatte i Københavns Stift d. 5. marts 2024. Hun startede med at tage et skridt baglæns, og spørge salen om det helt grundlæggende: ”Hvad er indhold?”
Det udløste blandt andet ovenstående svar, og diskussionen udviklede sig hurtigt til, hvad der så er godt indhold?
Godt indhold
Indhold kan nemlig både være et opslag om en artikel, en afstemning, en annonce, en kommentar, etc. Først og fremmest skal man gøre sig noget afgørende klart, hvis det fx handler om Facebook: ”FB-siden er ikke en kanal, men et medie, så I skal stille jer selv spørgsmålet: Hvad er den redaktionelle linje for jeres FB-side?”
Med andre ord: FB-siden skal ikke opfattes som en kommunikationskanal, men kan vælge til eller fra, men som et selvstændigt publicistisk medie, hvor der skal offentliggøres noget i en nogenlunde fast frekvens.
Når man har fået afklaret den redaktionelle linje, og er klar til at producere indhold, er det afgørende for succes, at man gør sig klart, hvilken kategori, opslaget befinder sig i: ”Hvad er formålet med opslaget? Er det ’salg’, branding, dialog eller noget fjerde? Hvis man ikke gør sig det klar på forhånd, bliver det – pardon my french – en lortetekst.,” siger Katrine Thielke.
Same but different
Kursusdeltagerne bliver bedt om at finde en tekst på Facebook, og kopiere den 12 gange. Øvelsen går ud på at designe teksten til at have bedst performance i forskellige kategorier, alt efter hvad formålet er.
Det får straks salen til at summe, og spørgsmålene til at stå i kø – fx. Om man bør bruge versaler, og hvordan forskellige emojis opfattes. Generelt skal man være varsom med både versaler og emojis, siger Katrine Thielke.
Emojis er tvetydige, og meget afhængige af modtagerens tolkning. ”Så hvis du kender din modtager, så giv den gas, men er du i tvivl – er du ikke i tvivl. Bare lad være,” siger hun, kommer med en ret definitiv anbefaling, der får salen til at bryde ud i latter:
”Hold dig fra auberginer og ferskener.”
Kommunikationsdagen er et gratis tilbud til kommunikationsansvarlige i Københavns Stift, der gerne vil lære mere om deres fag og holde sig ajour med den seneste udvikling.