De menighedsråd, som ikke i første omgang blev fuldtallige, skal afholde ekstraordinær valgforsamling 8. oktober. Fristen for indtastning af resultatet er 15. oktober.

På landsplan mangler i alt 1.946 pladser at blive besat i 518 menighedsråd. Der er altså tale om, at knap en tredjedel af landets 1561 menighedsråd ikke blev fuldtallige ved den ordinære valgforsamling 17. september 2024. Derfor afholdes der ekstraordinære valgforsamlinger den 8. oktober.
I flersognspastorater, hvor der skal afholdes ekstraordinær valgforsamling i flere sogne, kan den ekstraordinære valgforsamling dog afholdes i perioden tirsdag den 8. oktober 2024 til søndag den 13. oktober 2024. For øvrige sogne, som ikke blev fuldtallige i første omgang, afholdes den ekstraordinære valgforsamling 8. oktober.
Der er frist den 15. oktober 2024 for valgbestyrelsens indtastning af resultaterne af den ekstraordinære valgforsamling, og der skal foretages indtastning, selvom menighedsrådet ikke bliver fuldtalligt.
Funktionsperioden for de nyvalgte menighedsråd begynder den 1. december 2024.
Ekstraordinær valgforsamling: 8. oktober
Frist for indtastning: 15. oktober
Nye menighedsråd tiltræder: 1. december 2024
Læs mere om den ekstraordinære valgforsamling på Landsforeningen af Menighedsråds hjemmeside
Se de samlede tal for menighedsrådsvalget fra By- Land- og Kirkeministeriet her
