Husk at indhente børneattester

Til alle menighedsråd i Roskilde Stift

 

Statsadministrationen minder om, at det er obligatorisk at indhente børneattester for kirkefunktionærer og frivillige

 

Før 1. juni 2012 skulle der kun indhentes børneattester på præster, undervisere, ledere og vejledere for børn under 15 år. Fra 1. juni 2012 blev denne personkreds udvidet til, at der skal indhentes børneattester på personer med fast tilknytning til kirken, når personen i udførelsen af sine opgaver færdes fast blandt børn under 15 år.

 

Der er i denne sammenhæng ikke krav til, at personen er ansat ved kirken, men blot personen har fast tilknytning til kirken skal der indhentes børneattest. Reglerne for indhentelse af børneattester findes i kirkeministeriets cirkulære (link)

 

Stiftet skal derfor understrege, at der altid indhentes børneattest for alle kirkefunktionærer, samt frivillige, der som led i deres frivillige arbejde kan komme til at færdes blandt børn under 15. Her er der både tale om konfirmandstuen, børnekoret i kirken eller mindreårige kirkegængere. Stiftet indhenter børneattester på sognepræster.

 

Børneattester bestilles her Bestil børneattest | Straffeattest | Politi