Haraldskirken i Høje Gladsaxe i Helsingør Stift har netop fået 15.000 kroner i støtte til deres seniorfællesskab. Pengene kommer fra én af to puljer, som Folkebevægelsen mod Ensomhed har fordelt blandt tiltag, der er målrettet mennesker, som er i særlig risiko for at føle ensomhed.
Den mindre pulje på 250.000 kroner fik 54 ansøgninger, og her fik 27 af ansøgerne – herunder Haraldskirken – bevillinger. Den større pulje på 1,5 millioner kroner fik 23 ansøgninger, og her fik fem ansøgere bevillinger. Det er Social- og Boligstyrelsen, der står bag bevillingerne til Folkebevægelsen mod Ensomhed.
Til december i år bliver det igen muligt at søge en mindre pulje på 250.000 kroner om et tilskud på mellem 5.000 og 25.000 kroner til ensomhedsbekæmpende aktiviteter lokalt. Ansøgningsfristen er februar 2026, og du kan holde dig opdateret om næste pulje her.