
Ifølge Kirkeministeriets seneste rapport om arbejdsmiljøet i folkekirken har 1,5 % af de ansatte oplevet seksuel chikane på arbejdspladsen, og 3,5 % har oplevet uønskede berøringer i forbindelse med deres arbejde.
I Lolland-Falsters Stift er vi af den opfattelse, at seksuel chikane ikke er et personligt problem, men et arbejdsmiljøproblem. Derfor er det også vigtigt, at vi lokalt har en god og håndterbar politik, som gør det muligt at handle tidligt og undgå, at eventuelle situationer optrappes.
Derfor har vi udarbejdet en handleplan til håndtering af seksuel chikane på arbejdspladsen. Handleplanen er ment som et oplæg, som menighedsrådene enten kan benytte sig af som det er, eller man kan vælge at rette i dokumentet.
Husk at I altid er velkommen til at kontakte stiftet for hjælp.