Igen i år er Folkekirken repræsenteret med en stand på de Demensdagene, som er arrangeret af Nationalt Videnscenter for Demens. Demensdagene finder sted i Tivoli Congress Center i København den 15. og 16. maj. På standen vil man kunne møde præster og kirke- kulturmedarbejdere med stor viden og erfaring inden for dette område.
Hvornår er et menneske et menneske?
”Cogito ergo sum!” Jeg tænker – derfor er jeg. Sådan lyder Descartes berømte sætning om den rationelle tænkning, dvs. det rationelle tænkende menneske. Fordi vi mennesker kan tænke og dermed også tvivle, beviser det, ifølge Descartes, at vi er til, at vi eksisterer.
Men hvad sker der med os, når vi mister evnen til at tænke? Er vi så ikke længere til? Hvordan bliver vi så opfattet både af vores omverden, vores nærmeste? Og hvordan bliver vores eget selvbillede? Hvad betyder det i forhold til vores livskvalitet, hvis eller når vi mister evnen til at tænke, hvis vi rammes af en sygdom i hjernen, som f. eks. demens? Mister vi så vores livsværdi og bliver vi en byrde for vores omgivelser og vores nærmeste? Det kommer an på, hvad vi mener, er et værdigt liv, og hvad vi tillægger begrebet livsværdi.
Før vi kan stille disse spørgsmål, må vi først forsøge at sætte ord på, hvad der karakteriserer os som mennesker. Spørger vi Geoffrey Waters, amerikansk forfatter, har han tre bud: Det rationelle svar er, som Descartes: ”Jeg tænker, derfor er jeg!” Det spirituelle svar er: ”Jeg er kendt af Gud, derfor er jeg!” Det relationelle svar er: ”Jeg er kendt af andre, derfor er jeg!”
Det kristne menneskesyn
Ifølge Waters er det altså ikke kun evnen til at tænke rationelt, som gør os til mennesker. Vi eksisterer også i kraft af, at vi er kendt af Gud og kendt af andre. Det vil sige i kraft af det spirituelle og det relationelle forhold til vores nærmeste og til Gud. Netop disse to betragtninger er afgørende for det kristne livs- og menneskesyn, og derfor er Folkekirken også blandt deltagerne ved Demensdagene i Tivoli mandag den 15. og tirsdag den 16. maj.
I hele Danmark støtter og hjælper Folkekirken mennesker med demenssygdomme og deres pårørende. Det er vigtigt for os at udbrede det budskab og derfor bakker Stifterne op om den vigtige opgave, at Folkekirken har en stand på DemensDagene i år og de følgende år. I år er det Aarhus Stift, der har stafetten og næste år gives den videre til Helsingør Stift.
Folkekirken møder mennesker i alle livssituationer
Folkekirken har stærke traditioner med at sætte ord, musik og handlinger på håb, trøst, tilgivelse, kærlighed til og for det enkelte menneske. Folkekirken er en vigtig stemme, der bringer tro, håb og kærlighed i spil i menneskers liv fra fødsel til død. Og Folkekirken er en vigtig medspiller for alle, der arbejder med mennesker med demenssygdomme og deres pårørende fx sundhedsfaglige medarbejdere og demenskonsulenter.
Folkekirken er til stede midt i glæden - midt i sorgen – midt i håbet!
Den enkelte sognekirke ønsker at samarbejde, fordi vi sammen med andre kan skabe nye måder at møde, støtte, trøste, forstå og hjælpe mennesker med demenssygdomme og deres pårørende.
Folkekirkens indsatser med mennesker med demenssygdomme og deres pårørende kærer sig om
- Demensgudstjenester - i kirker, plejecentre o.a. steder
- Sjælesorgsamtaler og pårørendegrupper
- Fællessang og salmesang