I lighed med tidligere år skal der uddeles to Palladiuspriser. Det sker på stiftsdagen lørdag den 16. marts 2024 på Cromwell Køge.
Den ene pris er på 10.000 kr., den anden på 5.000 kr.
Hvem skal modtage de to priser i år? Alle, som er interesserede i kirkens arbejde, opfordres hermed til at sende forslag ind til stiftet, senest den 6. marts 2024. Både menighedsråd og enhver kirkeligt interesseret er velkomne til at komme med indstillinger til Palladiuskomiteen, som udpeger prismodtagerne.
Man kan foreslå projekter, der har været til gavn i lokal sammenhæng, i provstiet eller i hele stiftet, eller man kan foreslå personer eller grupper, som har gjort en særlig indsats i kirkelig sammenhæng.
Når I sender jeres forslag ind, så fortæl lidt om, hvorfor I indstiller personen, gruppen eller projektet til at modtage priserne.
Vi har udvidet ansøgningsfristen fra 15. februar 2024 til 6. marts 2024.
Ansøgninger indsendes til Roskilde Stift på e-mail til kmros@km.dk