Klima, brændende bøger og håbet!
Kære menighed, menighedsråd, betjening og præster
Det har været en vild sommer!
Og her tænker jeg i første omgang mest på vejrliget. Massive hedebølger, skovbrande og kæmpehagl sydpå. Regn, blæst og kølige dage på de hjemlige breddegrader. Og det hele bliver endnu værre, siger de. Endnu mere ekstremt. Klimaet er i ulave i en sådan grad, at selv den mest frådende klimaskeptiker kan se, at der er noget om snakken. Men hvordan reagerer vi som ansvarlige borgere?